Advertisement
  1. Music & Audio
  2. Mixing & Mastering

8 Lette Trin til Bedre EQ

Scroll to top
Read Time: 6 min
This post is part of a series called All About EQ.
Quick Tip: Some Basic Equalization Tips
How to Use a Parametric Equalizer

() translation by (you can also view the original English article)

Kendskab til hvordan man bruger en equalizer er en fundamental viden for enhver der arbejder med lyd; alligevel er det en af de mest misbrugte. I det følgende viser vi nogle tips og tricks til hvordan du kan bruge din EQ mere effektivt. Som du vil bemærke er der flere don'ts end do's på denne liste; dette skyldes at en EQ er bedst benyttet med måde.

Trin 1: Find frekvensen

At finde den rette frekvens at justere er, selvfølgelig, det vigtigste element. Over tiden kommer nogle af de mere typiske frekvenser til at ligge under huden, men hvad nu hvis man har at gøre med en ny lyd, eller simpelthen ikke har erfaringen til at vide hvor man skal starte? Her er en nem måde at finde den rigtige frekvens hver gang.

Det du har brug for er en parametrisk EQ, eller i det mindste en EQ der tillader dig at kontrollere præcis den frekvens du ønsker. Boost et bånd hele vejen op. Hvis båndet har en "Q"-kontrol, så sæt den forholdsvist højt (Q står for "quality factor") og kontrollerer hvor mange frekvenser på hver side af den valgte, der bliver påvirket.

Afspil derefter lyden og skru frekvensen langsomt frem og tilbage, indtil du finder det punkt hvor den tone du har fokus på er højest. Noter frekvensen og nulstil EQ'en igen. Nu kender du frekvensen hvor den tone du har fokus på findes og du kan nu booste eller cutte passende.

I lydeksemplerne nedenfor har vi et violinspor. Det første sample er det rå spor. Det andet eksempel bruger ovenstående teknik til at isolere trækassens "knirken".

Eksempel 1 - Violin uden EQ EQ

Example 2 - Violin med EQ

Trin 2: Tænk først, optag så

Før du trykker på record, så tænk over hvor det pågældende instrument skal ligge i mixet og hvilken funktion det skal udføre. Fx skal en akustisk guitar i en duo være ret fyldig i lyden. Men hvis den er den del af et større orkester, så vil denne fylde sandsynligvis blive begravet og blot gøre mixet mere mudret.

Disse to situationer kræver meget forskellige lyde og bør derfor også optages forskelligt. Tag dig tid i begyndelsen af hver optagelse til at tænke over hvilken rolle hvert enkelt instrument har i mixet og planlæg hvordan det skal lyde. Dette bør have indflydelse på valget af instrument, mikrofon, mikrofonplacering samt hvilket rum du vælger til at optage det i.

Trin 3: Find ind til sagens kerne

Undgå at spilde din tid og energi. Det er vigtigt at forstå at det er okay hvis et enkelt instrument lyder skidt når du hører det isoleret, så længe det lyder godt i mixet. Hvert enkelt spor behøver kun at lyde godt hvis det står alene på et tidspunkt i sangen; hvis ikke, er det eneste der betyder noget hvordan det lyder i mixet.

Faktisk kan de kvaliteter der får et instrument til at lyde godt i sig selv, samtidig være dem der gør det svært at få det til at sidde godt i mixet.

Trin 4: Undgå "Fix In The Mix"

EQ skal være den sidste løsning. Dette skal forstås på den måde, at det handler om at få tonen til at være så god som muligt, helt fra begyndelsen. Hvis du har fulgt trin 2 er du allerede halvvejs, men undgå "jeg ordner det i mixet"-mentaliteten. Hvis du ikke er tilfreds med den lyd du får uden brug af EQ, så bliv ved med at prøve.

Mikrofonplacering kan være en af de største faktorer her. Vær ikke afskrækket fra at bruge tid på at prøve så mange forskellige placeringer som nødvendigt for at finde den rette lyd. Husk på at små ændringer i placering kan gøre en stor forskel. Hvis lyden er god fra start, bliver EQ'ing i mixfasen langt mere ligetil.

Trin 5: Cut smalt, boost bredt

En god tommelfingerregel er, at det er bedst at bruge en smal (høj) Q når man cutter, mens det er bedre at have en bred (lav) Q når man booster. Dette hjælper til at holde din EQ transparent.

Trin 6: Gør cutting til dit første valg

Der er to grunde til at det er bedre at cutte end at booste. Den første er at overdreven EQ-boostning i et mix ofte resulterer i tab af klarhed og dermed en mudret lyd. Den anden grund er at for meget boostning kan føre til faseproblemer.

Groft sagt opstår faseproblemer når lydbølgernes form kommer til at ligge forskudt. Resultatet i forhold til din lyd kan være drastisk og er generelt meget uønsket Ð men jeg vil gemme detaljerne omkring fase til en anden instruktion. Boostning skal gøres med måde.

Trin 7: Check ind på Low-Mid afvænning

Hej, jeg hedder Mark og jeg er tidligere low-mid misbruger. Low-mid området er hvor al fylden og kroppen i mange instrumenter ligger. Derfor kan det være fristende at give disse instrumenter masser af low-mid. Problemet er alle disse low-mids kæmper om pladsen i mixet og hvis man ikke passer på ender man med et rodet og uklart mix.

Dette problem forstærkes af, at low-mid området er et overlappende punkt for mange af de hyppigst brugte instrumenter i moderne musik. Skemaet nedenfor viser det omtrentlige omfang af nogle gængse instrumenter og deres overtoner. Som du kan se sker der en masse i low-mid området. Vær opmærksom på hvad der sker i dette område på dit track og brug EQ'en passende i forhold til dette. I nogle tilfælde kan det måske være nødvendigt at ændre på arrangementet eller instrumenteringen på et nummer, for at undgå rod i low-mid området.

Trin 8: Giv plads

Tænk på dit mix som et fysisk rum. Jo mere du putter ind i det rum, jo mindre plads bliver der til hvert instrument.

I trin 7 talte vi om den ophobning der kan ske i low-mid området. For hvert nyt instrument der kommer ind i mixet, bliver det således mere og mere vigtigt at holde øje med de steder hvor deres tonelejer overlapper (se ovenstående skema). Hvert instrument behøver dets egen plads i mixet, så hver gang nogle instrumenter deler område, skal du vælge hvilket instrument der skal ligge i forgrunden i det specifikke frekvensområde.

For instrumenter der har samme omtrentlige område, som bas og stortromme, eller to guitarer, kan du bruge EQ'en til at forme dem, så de begge bliver mere distinkte.

Dette betyder at en given frekvens som boostes på det ene instrument skal cuttes på det andet, og omvendt. I eksemplet med bas og stortromme: Hvis du booster bassen omkring 100 Hz, så cut ved 100 Hz på stortrommen.

Advertisement
Did you find this post useful?
Want a weekly email summary?
Subscribe below and we’ll send you a weekly email summary of all new Music & Audio tutorials. Never miss out on learning about the next big thing.
Advertisement
Looking for something to help kick start your next project?
Envato Market has a range of items for sale to help get you started.